Psykoterapi i København
I psykoterapien skaber vi samtaler, der giver dig klarhed, forståelse og nye handlemuligheder. Mange oplever at sidde fast i de samme indre mønstre: tanker, reaktioner og følelser, der tager over, når livet presser sig på. Sammen undersøger vi, hvad der ligger bag, og hvordan du kan skabe en ny bevægelse med mere ro og retning.
Jeg har klinik i Lille Strandstræde i indre København og har arbejdet som psykoterapeut i 38 år. Samtalerne kan foregå både i klinikken og online.
Hvad kan psykoterapi hjælpe med?
Folk søger terapi af mange forskellige grunde. Nogle af de områder, jeg oftest arbejder med, er:
- Stress, overbelastning og sygemelding
- Uro, bekymring og tankemylder
- Lavt selvværd og en hård indre kritiker
- Sorg og tab
- Livskriser, hvor tingene føles fastlåste
- Chok og traumer, også fra tidligere i livet
- Mønstre i nære relationer, der gentager sig
- Behov for at finde retning og mening
Du behøver ikke have sat ord på det hele, før du henvender dig. Det er en del af arbejdet.
Chok- og traumeterapi
Ud over psykoterapi er jeg uddannet chok- og traumeterapeut. Traumer og chok sætter sig ikke kun i tankerne, men også i kroppen og i nervesystemet. Derfor arbejder jeg helhedsorienteret, hvor både det, du tænker, det, du føler, og det, du mærker i kroppen, er med i samtalen.
Det kan være relevant, hvis du har oplevet en voldsom hændelse, har været igennem en længere periode med stort pres, eller mærker reaktioner i kroppen, som du ikke helt kan forklare.
"Super god oplevelse med Malene. Hun formår virkelig at høre, forstå og lytte til ens udfordringer, og er altid hurtig til at få planlagt en tid. Kan anbefale hende til enhver!"
"Jeg har gået hos Malene længe, og det har været helt livsændrende. Hun er vildt dygtig og varm, og man føler sig altid i trygge hænder, uanset hvor svært man har det. Jeg kan kun anbefale hende til alle"
"Jeg kan varmt anbefale Malene: Hun møder dig præcist, hvor du er, og hendes måde at processe med dig på er en sjælden gave. Hun giver styrke, mod til nye skridt og inspirerer til indre ro, ansvar og autentisk livsførelse"
“Malenes styrke er, at hun formår at kombinere høj professionalitet med en oprigtig respekt for det enkelte menneske, der gør at man føler sig set og anerkendt for det menneske man er.”
"Jeg kan varmt anbefale Malene Utzon, som har været en uvurderlig støtte for mig gennem nogle af de sværeste perioder i mit liv. Jeg er dybt taknemmelig for den forskel, hun har gjort i mit liv, og jeg giver hende mine varmeste anbefalinger."
"Super god session med massere af værktøjer for mig at arbejde videre med!"
"Jeg er utrolig taknemmelig for at have fundet Malene. Hun er varm, empatisk og imødekommende og har en helt særlig evne til at få én til at føle sig tryg og forstået."
"Malene er den bedste terapeut jeg nogensinde har truffet på min næsten livslange udviklingsrejse!"
"Jeg har været så glad for mit forløb hos Malene! Det har været yderst altafgørende for min personlige og følelsesmæssige udvikling. Malene får mine største anbefalinger, og er uden tvivl en af de bedste, mest nærværende og forandrende terapeuter, der findes derude."
Sådan foregår et forløb
Den første samtale
Den første konsultation varer cirka 1,5 time. Vi bruger tiden på at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad du gerne vil arbejde med. Til sidst vurderer vi sammen, om vi skal fortsætte.
De efterfølgende sessioner
En session varer typisk 1 time. Du bestemmer selv tempoet, og der er ingen bindingsperiode.
Min tilgang
Jeg er uddannet psykoterapeut, master coach samt chok- og traumeterapeut. Derudover er jeg council guide trainer, en metode der arbejder med at skabe sammenhæng og mening, og som jeg bruger, hvor det giver mening for den enkelte.
Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig. Jeg støtter dig i den udvikling, du er klar til, så du kan skabe mere frihed, styrke og livskvalitet.
Psykoterapi online
Samtalerne kan også foregå online, hvis det passer bedre ind i din hverdag, eller hvis du ikke bor i København. Mange oplever, at det fungerer lige så godt som at mødes i klinikken.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi og kan være autoriseret af Psykolognævnet. En psykoterapeut har en terapeutisk uddannelse og arbejder med samtaleforløb, men kan ikke udrede eller stille diagnoser. Jeg er uddannet psykoterapeut.
Hvad koster en session?
Individuel terapi koster 1.200 kr. for 60 minutter. Den første konsultation varer 1,5 time. Der er klippekort med op til 15 % rabat.
Kan jeg få tilskud eller bruge en henvisning fra lægen?
Nej. Terapi hos en psykoterapeut er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, og der kan ikke bruges lægehenvisning. Enkelte sundhedsordninger på arbejdspladser dækker terapi, så det kan være værd at undersøge.
Hvor mange gange skal jeg komme?
Det afhænger helt af, hvad du kommer med. Nogle har brug for nogle få samtaler, andre for et længere forløb. Vi tager stilling undervejs, og der er ingen binding.
Hvor ligger klinikken?
I Lille Strandstræde 10, 1254 København K, tæt på Kongens Nytorv. Der er få minutters gang fra metro og bus.
Ring til Malene - uforpligtende samtale
Det første skridt behøver ikke være stort.
Ring til mig for en uforpligtende samtale om det, der fylder lige nu – helt uden forventninger.