Når et menneske har været udsat for noget overvældende, sætter det sig ikke kun i tankerne. Det kan også mærkes i kroppen, i søvnen, i relationerne og i evnen til at føle sig tryg. Derfor giver det god mening, at traumeterapi ikke kun handler om at tale om det, der er sket, men også om at skabe ro, kontakt og stabilitet i hele mennesket.
Traumeterapi kan være hjælpsomt efter både enkelte chok og længerevarende belastninger. Nogle kommer med tydelige minder og stærke reaktioner. Andre mærker mest uro, træthed, spændinger, afstand til sig selv eller en følelse af hele tiden at være på vagt. Begge dele kan være tegn på, at nervesystemet stadig forsøger at beskytte dig.
Hvad traumeterapi betyder for krop og nervesystem
Traumeterapi er en terapeutisk tilgang, der tager højde for, at belastende oplevelser kan påvirke både psyke og krop. Når et menneske har været udsat for noget, der overskrider det, som kunne rummes i situationen, kan nervesystemet blive ved med at reagere, som om faren stadig er tæt på. Det gælder også, selv om hændelsen ligger tilbage i tiden.
Det er en vigtig pointe, fordi mange tror, at de burde være “kommet videre”, hvis der er gået måneder eller år. Men traumer følger ikke altid kalenderen. Kroppen reagerer ud fra oplevet fare, ikke kun ud fra logik.
WHO beskriver PTSD og traumereaktioner som noget, der kan vise sig både psykisk og fysisk. NIMH peger også på, at genoplevelser kan komme med kropslige symptomer som høj puls og sved. Det stemmer godt overens med en traumeterapeutisk praksis, hvor man arbejder med både samtale, kropslig opmærksomhed og regulering af nervesystemet.
Symptomer på traume og PTSD reaktioner
Traumereaktioner ser ikke ens ud fra person til person. Nogle bliver urolige og anspændte. Andre lukker ned, mister energi eller føler sig følelsesmæssigt langt væk. Der kan også være svingninger mellem de to tilstande, så man skifter mellem alarmberedskab og udmattelse.
Mange bliver lettede, når de opdager, at deres reaktioner ikke er tegn på svaghed, men på et system, der har arbejdet hårdt for at beskytte dem. Det gør ikke smerten mindre, men det kan mindske skam og selvkritik.
Typiske tegn kan være:
- søvnproblemer
- flashbacks
- mareridt
- hypervigilans
- muskelspændinger
- uro i kroppen
- overfladisk vejrtrækning
- følelsesløshed eller dissociation
Hvis symptomerne bliver ved over tid eller tydeligt påvirker arbejde, relationer eller daglig trivsel, kan det være relevant at få en faglig vurdering. PTSD er noget, en mental sundhedsprofessionel kan hjælpe med at vurdere.
Kropsligt arbejde i traumeterapi gør ofte en forskel
Traumer bor ikke kun i fortællingen om det skete. De kan også leve videre som spændinger, åndedræt, puls, rastløshed, kollaps eller vanskeligheder med at mærke egne grænser. Derfor oplever mange, at ren samtale ikke altid er nok.
Et kropsligt fokus i traumeterapi betyder ikke, at man presses ind i stærke følelsesudtryk. Tværtimod handler det ofte om at arbejde langsomt og nænsomt. Man kan lægge mærke til vejrtrækningen, mærke fødderne mod gulvet, registrere små skift i kroppen og øve sig i at være til stede uden at blive overvældet.
Det er netop tempoet, der betyder noget. Når terapi foregår i et roligt og trygt tempo, bliver det lettere for nervesystemet at opdage, at nuet er anderledes end dengang. Det kan skabe mere indre plads og mindre automatisk alarm.
I et helhedsorienteret forløb kan samtalen derfor følges af kropsterapi, åndedrætsarbejde og opmærksomhed på nervesystemets rytme. For nogle giver det adgang til noget, som ordene alene ikke kan nå.
Sådan kan et traumeterapeutisk forløb se ud
Et godt traumeforløb starter ofte med tryghed og kontakt, ikke med at grave dybt fra første minut. Mange har brug for først at mærke, at der er et sted, hvor de ikke skal præstere, forklare alt perfekt eller presse sig selv. Når rammen føles sikker, bliver det lettere at arbejde med det svære.
Et forløb kan veksle mellem samtale, kropslig opmærksomhed, regulering og mere klassisk terapeutisk refleksion. Der er ikke én rigtig vej. Nogle har brug for at forstå deres mønstre. Andre har mere brug for at komme ud af overlevelsesberedskab og ind i kontakt med kroppen igen. Ofte hænger de to ting sammen.
Det kan hjælpe at tænke et traumeforløb i faser:
- Stabilisering: ro, tryghed, grænser og kontakt til nuet
- Bearbejdning: det svære får plads i doser, der kan rummes
- Integration: mere sammenhæng mellem krop, følelser, tanker og handling
- Hverdagsforankring: nye måder at passe på sig selv i relationer og dagligdag
For nogle går processen hurtigt. For andre tager det længere tid. Begge dele kan være helt naturligt.
Dokumenteret behandling af PTSD og traumer
Når der er tale om PTSD, peger WHO på traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og EMDR som blandt de psykologiske behandlingsformer med bedst dokumenteret effekt. Det er vigtig viden, især hvis symptomerne er markante og belastende.
Det betyder ikke, at alle traumeforløb skal se ens ud. Mennesker reagerer forskelligt, og behovet kan variere meget. Nogle har gavn af en tydeligt struktureret behandlingsform. Andre har brug for en mere integreret tilgang, hvor regulering, kropsligt arbejde og relationel tryghed fylder mere.
Derfor er det ofte klogt at skelne mellem to ting: Hvad der er veldokumenteret ved PTSD, og hvad der hjælper det enkelte menneske i praksis. De to perspektiver behøver ikke stå i modsætning til hinanden. Et nænsomt, traumeinformeret forløb kan sagtens være fagligt solidt og samtidig menneskeligt fleksibelt.
Traumeterapi hos Malene Utzon i København
Hos Malene Utzon beskrives traumearbejde som en helhedsorienteret praksis, hvor psykoterapi, coaching, traumeforståelse, kropsterapi og åndedræt kan indgå i samme forløb. Det giver mulighed for at møde mennesker forskelligt, alt efter hvad der fylder mest.
Den tilgang kan være særlig meningsfuld, når ord ikke altid er nok, eller når gamle oplevelser har sat sig som uro, spændinger eller gentagne mønstre i relationer. Her kan arbejdet bevæge sig mellem det mentale og det kropslige, uden at tempoet bliver for højt.
Malene Utzon oplyser, at hun er uddannet psykoterapeut, master coach, chok- og traumeterapeut samt council guide trainer, og at hun har mere end 38 års erfaring. Samtalerne tilbydes i klinik i indre København ved Nyhavn og også online, hvilket kan gøre det lettere at vælge den ramme, der føles mest tryg.
Der er også et menneskesyn i denne form for terapi, som mange finder beroligende: at der ikke kun kigges på det, der er svært, men også på de ressourcer, der allerede findes. Det kan være vigtigt i traumearbejde, fordi oplevelsen af magtesløshed ofte fylder meget.
Sessionstyper og priser for traumeterapi og relaterede forløb
Når man overvejer terapi, er det ofte rart at kende de praktiske rammer på forhånd. På Malene Utzons side fremgår det, at første konsultation typisk varer omkring 1,5 time, mens efterfølgende sessioner oftest varer 1 time.
Nedenfor er et enkelt overblik over nogle af de tilbudte sessionstyper:
| Sessionstype | Varighed | Pris |
|---|---|---|
| Individuel terapi | 60 minutter | 1.200 kr. |
| Parterapi | 90 minutter | 1.600 kr. |
| Coaching | 60 minutter | 1.400 kr. |
Prisen er kun én del af beslutningen, men for mange giver det ro at vide, hvad et forløb koster, og hvordan tiden typisk er sat af. I traumeterapi kan længden på den første samtale være en fordel, fordi der er bedre tid til at skabe kontakt, høre baggrunden og finde et passende tempo.
Hvornår traumeterapi kan være relevant
Mange opsøger først hjælp, når kroppen eller hverdagen begynder at sige tydeligt fra. Det kan være efter en ulykke, et tab, en voldsom relation, stress over lang tid, sygdom, svigt i barndommen eller andre hændelser, der har været for meget eller for længe.
Traumeterapi kan være relevant, hvis du oplever noget af dette:
- Du bliver let aktiveret: små ting udløser stærk uro, irritation eller frygt
- Du føler dig lukket ned: tomhed, træthed, afstand eller manglende livskraft
- Du sidder fast i mønstre: de samme konflikter, tilpasning eller tilbagetrækning gentager sig
- Du har svært ved nærhed: tillid, grænser eller kontakt føles utrygt
- Du mærker kroppen tydeligt: spændinger, hjertebanken eller besværet vejrtrækning fylder meget
Man behøver ikke have en officiel diagnose for at få glæde af hjælp. Mange søger støtte længe før, noget kan kaldes PTSD, og det er ofte en god idé. Jo tidligere der kommer ro og forståelse omkring reaktionerne, jo lettere kan de blive at arbejde med.
Tryghed, tempo og relation i traumeterapi
Noget af det mest afgørende i traumeterapi er ikke en smart teknik, men oplevelsen af tryg kontakt. Når et menneske har været udsat for noget overvældende, kan relationer føles usikre, også når man længes efter nærhed. Derfor er den terapeutiske relation i sig selv en del af arbejdet.
Tryghed betyder ikke, at alt føles let. Det betyder, at der er en ramme, hvor du ikke skal presses hurtigere frem, end du kan være med til. Et roligt tempo er ikke passivitet. Det er ofte det, der gør reel forandring mulig.
Nogle mærker hurtigt lettelse, når kroppen begynder at falde mere til ro. Andre oplever først, at de bliver mere bevidste om, hvor meget de har båret alene. Begge dele kan være en del af processen. Det vigtigste er, at arbejdet sker med respekt for dine grænser og med plads til både sårbarhed, styrke og det liv, der stadig gerne vil frem.